Velkommen

Velkommen til Abildgårdens hjemmeside – vi glæder os til at byde jer velkommen på gården i julen 2023.

Vi har oplevet et utrolig stort antal besøgende de seneste 2 år, og vi er meget taknemmelige for jeres opbakning til vores lille familievirksomhed. Grundet utilstrækkelig tilplantning i tiden omkring vores køb af Abildgården tilbage i 2016 og det fakta at et gennemsnitligt juletræ vokser i 7 år, er det netop nu lidt længere mellem de helt rigtige nordmannsgraner.

Vi har derfor hentet ekstra mange flotte nordmannsgran ind fra vores plantage på Midtsjælland, så der er friske fældede juletræer til jer alle. Der er stadig fine oplevelser i at fælde træer på Abildgården, I skal bare lede lidt længere efter den rigtige nordmannsgran eller vælge mellem vores mange flotte rødgraner i alle størrelser. 

I kan også vælge at fælde årets juletræ på vores anden juletræsplantage, Skebjerggård, som ligger 6 km fra Abildgården (i retning mod Ballerup). Her er der rigtig mange fine fæld-selv juletræer, både store og små (-:
Så kan turen gå til Julestuen, halmland og gårdbutikken på Abildgården efterfølgende.  

Vi glæder os til at byde jer velkommen – både på Skebjerggård og Abildgården! 

Julehilsner
Ida, Anette og Per

Familievirksomhed

Skovfogedens Juletræer er en lille familievirksomhed, som sælger juletræer på Abildgården og Skebjerggård. Vi står selv for alt fra plantning af de små nye træer, pasning og pleje i de cirka 7 år et gennemsnitligt juletræ gror – for til sidst selv at stå bag disken, når vi op til jul får gæster på gården.

Vil du vide mere om os og vores produktion? Så læs under “Mere om os“.

Erhverv

Vi leverer også fældede træer til kommuner, boligforeninger, anlægsgartnere, stadepladser, afholder firmaarrangementer og udsteder gavekort. Vores egen produktion kombineret med vores centrale geografiske placering gør, at vi kan levere friske træer med kort varsel helt op til jul.

Gå til siden ”For Virksomheder” for at læse mere.